Tripolini VP med Jeppe Juel kunne ikke indfri favoritværdigheden i fredagens Quintet-løb på Vincennes, og Team Juels anden hest, Onceforall Face galoperede.
Jeppe Juel fik ingen god start med Tripolini VP i fredagens 2. løb, Quintet-løb på Vincennes og de første 1500 meter lå han bagest i feltet.
Fra spids havde Pierre Vercruysse bag Onceforall Face fået en god start og sad hurtigt i vinderhullet, men med nye førerheste hele tiden blev det vinderhul pludselig til femte par indvendigt.
Nedad side langside indledte Jeppe Juel sit angreb fra bagfeltet, og blev sat ude i sporene, mens Onceforall Face pludselig galoperede og blev diskvalificeret
Samtidig blev tempoet skærpet gevaldigt – fra 1.12.9/1850 m til 1.10.9/2350 m.
Ind i opløbet var tidligt klart, at Tripolini VP ikke kunne blande sig i kampen om sejren.
Den tog Ange de Lune med Mathieu Abrivard sig af i 1.12.3/2875 m.
Tripolini VP sluttede på femtepladsen i 1.12.7/2875 m – og det indbragte ham 3.250 Euro i præmie – lige før Tripolini VP blev Valokaja Hindø med Alexandre Abrivard nummer fire i 1.13.2/2850 m – det gav 5.200 Euro i præmie.