I nat skulle Morten Friis have haft sin amerikansk debut som kusk på Yonkers Raceway i New York, men det blev der ikke noget af.
Morten Fris skulle have kørt Epos Østervang i 11.løb på Yonkers, men efter 3. løb var kørt var der opstået problemer med elforsyningen.
Resten af løbsprogrammet blev derfor aflyst!
Uden tvivl til stor skuffelse for Morten Friis.
Rejsekammeraterne – Kasper Foget og Kenneth Andersen – skal i løb fredag aften på The Meadowlands.
Kenneth Andersen skal køre danske C You Again, mens Kasper Foget skal køre The American Eagle – begge heste i træning hos Per Engblom.