TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ingen Idao de Tillard i Prix de France

af | 5. feb 2025 | Nyheder

Prix d’Amerique-vinderen Idao de Tillard er slettet fra anmeldelseslisten til Prix de France, hvor der nu max. kommer 12 heste til start.

I fjor vandt Idao de Tillard med Clement Duvaldestin vandt Prix de France i 1.09.4a/2100 m, men den kommer ikke til start i år.
– Foto Le Trot

Mens der var kø for at komme til start i Prix d’Amerique så er det lige stik modsat med den kommende søndags storløb, Prix de France over 2100 meter auto og med en samlet præmiesum på 400.000 Euro.

Efter onsdagens forfeit står der blot 12 heste tilbage og bemærkelsesværdigt er det, at Thierry Duvaldestin allerede har valgt at trække Prix d’Amerique-vinderen Idao de Tillard fra løbet.

Med max. 12 heste i løbet er der bl.a. blevet plads til svenske Working Class Hero,  der trænes af Jörgen Westholm og som har udviklet sig fantastisk i Vintermeetinget.

Westholm har allerede startmeldt Working Class Hero med Matthieu Mottier som kusk.

Andre heste, der allerede er startmeldt med kusk til Prix de France, er Gocciadoros Banderas Bi med Eric Raffin, Sabine Kagebrants Kilmister med Gabriele Gelormini, Benjamin Goetzs Emeraude de Bais med Franck Nivard, Hooker Berry med Nicolas Bazire og Go On Boy med Romain Derieux.

Der er endelig startliste torsdag middag