Danskejede Hustle Rain har ikke startet siden den sluttede uplaceret i en Derbyprøve på Jägersro den 22. august og den er ikke nået at blive klar til kvalifikationsløbet til UET Grand Prix, der køres lørdag den 29. september på Åby.

-Efter den skuffende indsats i Derbyprøven har Hustle Rain været i behandling, fortæller medejer og opdrætter, Thomas Lind-Holm.
-Blodprøverne er begyndt at blive bedre, og vi regner med at Hustle Rain kan begynde at træne igen i næste uge, siger Lind-Holm.
Efter den flotte sejr i Sprintermästaren i Halmstad i begyndelsen af juli måned var forventningerne til starter i såvel Svenskt Travderby som UET Grand Prix blevet skruet i vejret, men sygdom har altså sat Raje Mirchi-sønnen på sidelinjen.
Hustle Rain trænes på Solvalla af Mattias Djuse. Den har startet 19 gange i karrieren, det er blevet til 8 sejre, rekord 1.10.0 og en indtjening på 2.082.500 SEK.
Der køres kvalifikation til UET Grand Prix pÃ¥ Ã…by den 29. september og her er anmeldt i alt 19 heste – 18 svenske og ´en norsk.
De franske kvalifikationsløb køres fredag den 28. september med blot otte heste til start.
Finalen køres pÃ¥ Solvalla den 14. oktober – den dag køres ogsÃ¥ finalen for toptraverne i UET Elite Circuit.