Efter 11 sejre i træk måtte Ideal Stone med Peter Untersteiner onsdag aften se sig slået til en fjerdeplads på Solvalla.

Så gik det ikke længere for Ideal Stone (Wishing Stone).
Spillet som tredjefavorit i 10. løb på Solvalla onsdag aften og fra spor 11 bag startvognen, blev opgaven for vanskelig for den danskfødte sejrssluger, der undervejs sad næstsidst i feltet, men som afsluttede stærkt og nåede en fjerdeplads i 1.12.3a/2140 m.
Løbet vandtes af Selective Calling (Nuncio) med Ôrjan Kihlström kort foran Gourmet Brodde med Jorma Kontio og Quinan Tooma med Rikard N. Skoglund – alle i 1.12.1.