TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hvor er Marianne Jelved?

af | Nyheder

I denne uge er der Folkemøde på Bornholm, og i den forbindelse har man arrangeret et travløb med fire prominente politikere – og hvad mere naturligt havde det være. at Kulturminister Marianne Jelved (R) havde fået lov til at prøve suset bag en traver. – Men det sker ikke – måske har Fru Jelved ikke lyst.

Hestesportens fjende nr 1. Kulturminister Marianne Jelved (R). Foto Nicolas Tobias Følsgaard

Hestesportens fjende nr 1. Kulturminister Marianne Jelved  (R). Foto Nicolas Tobias Følsgaard

Men andre prominente politikere har taget udfordringen, og vi har modtaget følgende pressemeddelelse:

Se Manu Sareen og Pia Kjærsgaard køre trav på Folkemødet

Fire folketingspolitikere dyster som travkuske til Folkemødets mest vrinskende begivenhed. Det foregår på Allinge Stadion lørdag kl. 16.30 til 17.00.

Folketingets politikere er vant til at dyste, men næppe som de kommer til lørdag eftermiddag på Allinge Stadion til Folkemødets måske vildeste begivenhed, i hvert fald for de deltagende.

Her mødes først Hans Christian Schmidt (V) og Jeppe Kofod (S) og derefter Manu Sareen (R) og Pia Kjærsgaard (DF) i to dueller, hvor slaget står i en sulky spændt for en travhest.

Politikerne skal selv køre hver deres hest i et ægte travløb, kun med bistand fra en assisterende kusk. Lige som i et professionelt løb bliver begivenheden speaket af en garvet speaker, og lige som de professionelle har Manu, Pia, Hans Christian og Jeppe uniformer på i stærke farver.

Til sidst dyster vinderne af de to indledende heat i en finale, hvor sejrherren eller -kvinden af Årets Politikertrav får overrakt sit trofæ.

Det er Dansk Hestevæddeløb, der står bag Årets Politikertrav på Allinge Stadion.

På Bornholm er travsporten den absolut største publikumssport og øens nationalsport. Hvert år besøger omkring 27.000 mennesker travbanen for at se hestene løbe.

Der findes omkring 18.000 trav- og galopheste i Danmark, og otte ud af ti heste fødes, trænes og konkurrerer i udkantsområder som Bornholm. Her er banerne nerver, der danner ramme om lokalsamfundet både økonomisk, socialt og kulturelt.

Væddeløbssporten skaber hvert år omsætning for 3,8 milliarder kroner. Og Danmarks ni væddeløbsbaner er stedet, hvor næsten 400.000 publikummer hvert år deler øjeblikke af åndeløs spænding, når sulkyerne gives fri, og hestene racer af sted mod sejren.

Se Manu Sareen, Pia Kjærsgaard, Hans Christian Schmidt og Jeppe Kofod køre trav lørdag den 14. juni fra kl. 16.30 til 17.00 på Allinge Stadion.

Der vil være stemning, lidt mad og drikkelse allerede fra kl 16.00. Så kom i god tid.