TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hvad må Bo Westergaard i fremtiden?

af | 20. sep 2024 | Nyheder

Efter dagens dom til Bo Westergaard, må han – når dommen træder i kraft den 27. september – ikke komme på en travbane – eller have samarbejde med en person, der har licens hos DH Sport.

I Licensbestemmelser 2024 på side 3 under ”Almindelige bestemmelser gældende for alle licenskategorier” står der bl.a.

Fælles for alle licenstyper gælder, at personer med licens udstedt af DH Sport ikke må ansætte eller på anden måde samarbejde med person, som afsoner udelukkelse/licensinddragelse på minimum 12 måneder for brud mod et dopingreglement i et land, hvis centralorganisation er anerkendt af DTC.

Med samarbejde menes arbejde, tjenester og rådgivning knyttet til licensindehavers virksomhed underlagt DH Sport, eksempelvis, men ikke afgrænset til, træning, fodring, behandling og skoning af heste. Samarbejde er forbudt uafhængigt af, om det omfatter nogen form for kompensation.

Du må altså – uanset om du har licens eller ej – gerne omgås Bo Westergaard socialt, men altså rent principielt som licensindehaver ikke tale om travsport med ham.

-Dommen forbyder heller ikke Bo Westergaard at komme i en træningsstald uden for en væddeløbsbane, men han må ikke foretage sig noget i stalden – f.eks. trække en hest ud o.l., siger advokat Christian Holch, der har bistået Dansk Hestevæddeløb i sagerne.