TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Howlingatthemoon solgt til USA

af | 10. nov 2024 | Nyheder

Stutteri Hole in Ones Howlingatthemoon udgår I eftermiddagens N J Koster Memorial på Charlottenlund Travbane, idet den er solgt til USA.

Howlingatthemoon med Jan Dahlgaard. Foto Burt Seeger

Det er Stutteri Hole in One, der skriver på sin hjemmeside, at Howlingatthemoon er solgt til Mike Lachance i USA.

Mike Lachance, 73 år var i mange år en af USA’s førende kuske og har vundet de fleste storløb mindst en gang.

I sin aktive karriere vandt Mike Lachance 10.422 sejre og indkørte 190 millioner dollars.

I 2014 sluttede Mike Lachance sin kuskekarriere og har siden deltaget i træningen hos sønnen Patrick Lachance, der har været selvstændig træner siden 2000.

Patrick Lachance, der træner på Magic Acres i New Jersey, starter primært på Yonkers. I nat havde han i øvrigt en hest til start, som han selv kørte til sejr.

Det var den 4-Ã¥rige hoppe, Yo Beth D (Helpisontheway) i 1.10.4.

Patrick Lachance har som kusk vundet 2.425 sejre, mens det er blevet til 1.892 sejre som træner.

Med Howlingatthemoon (Cantab Hall – Nobodybeatsthebeat) forsvinder en af H-årgangens bedste heste fra Danmark.

Howlingatthemoon vandt såvel klassiske opgør som Dansk Opdrætningsløb og Dansk Trav Kriterium samt Jydsk 4-årings Grand Prix.

I alt har Howlingatthemoon startet 28 gange, vundet 11 sejre, 4 anden- og 3 tredjepladser, tjent 1.761.513 DKK og sat rekord 1.11.1 – det gjorde han på en andenplads til Emoji i Rex the Great-løbet på Derbydagen.

Howlingatthemoon var anmeldt til start i eftermiddagens N J Koster Memorial, men udgår på grund af salget til USA,