TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hnokki Speed løb ny rekord, men det var ikke nok

af | 28. nov 2024 | Nyheder

Heller ikke i dag lykkedes det for danske Hnokki Speed at gøre sig gældende i et fransk travløb.

Hnokki Speed med Gabriele Gelormini blev sat af ude i tredje spor og det koster trods alt – især når der bliver lagt fra land efter 1.09.3 de første 1100 meter.

Ind i opløbet lå Hnokki Speed til en tredje/fjerdeplads, men kræfterne slap op, og da staldkammeraten Dayak med Francois Lagadeuc akkurat sneg sig forbi på målstregen, sluttede Hnokki Speed lige uden for præmierækken i 1.11.3a/2100 m

Tiden er ny rekord for Hnokki Speed, hvis bedste notering indtil i dag var 1.12.2.

Løbet havde svenske Working Class Hero (Village Mystic) med Matthieu Mottier i spids fra start til mål og den sejrede sikkert i 1.10.3a/2100 m. Den trænes af Jörgen Westholm og fik 31.950 Euro i præmie.

Løbets storfavorit, Destiny di Poggio med Jean Michel Bazire blev fanget af startpladsen – nummer 10 indvendigt i anden række og sad undervejs i fjerde par indvendigt i et tæt pakket felt.

Først ind på opløbet slap Destiny di Poggio ud til angreb og nåede fjerdepladsen i 1.10.7.