Konkurrenterne får ofte revanche over for Derbyvinderen, når de mødes i den traditonelle Derbyrevanche, Aalborg Store Pris. Det viser en statistik, som travservice har lavet.
I de ti sidste udgaver af Aalborg Store Pris har vinderen af Dansk Trav Derby været med for at forsvare sin sejr i otte af løbene.
Kun tre af de otte gange er det blevet til sejr.
De tre Derbyvindere, der med held og dygtighed ogsÃ¥ vandt Derbyrevanchen – Aalborg Store Pris – har været Leviti, Okay Bee og Winston Sisa.
Historien taler altså imod sejr til årets Derbyvinder Bvlgari Peak med Steen Juul i eftermiddagenss opgør på Racing Arena Aalborg.
Blot otte heste er med i årets udgave, der har en førstepræmie på 125.000 kroner.
Af de otte er endda de to udenlandskfødte.
Fem af de seks danske heste var også med i Dansk Trav Derby, mens den sjette, Big Mac P D vandt Derby Consolation.
Mange tror, at Aalborg Store Pris bliver afgjort i starten.
Efterhånden er det jo sådan, at jævnbyrdigheden i løbene er så stor, at det at skaffe sig en fordelagtig udgangsposition er alfa og omega for den enkelte.
I eftermiddag vil det da også blive spændende at se den tætte kamp vi vil se i om føringen.
Vil Blachman med Morten Juul kunne holde spids fra sit inderspor?
Vil Gordon Dahl med genopstandne Big Mac P D forsøgte at være med fra start?
Kan Bad Moon Rising med Birger Jørgensen tage længder på de indvendige og samtidig holde Bvlgari peak med Steen Juul ude.
Og hvad sker der, hvis Bad Moon Rising vinder kampen om føringen?
Den får vel næppe fred for Bvlgari Peak, der er typen, der helst skal have et godt malende tempo undervejs!
Det kan ende i en udmarvende dyst mellem de to, og så kommer en tredje og viser sig bedst til slut.
Eller enten så afviser Bad Moon Rising Bvlgari Peak og holder hele vejen hjem.
Eller Bvlgari Peak knækker Bad Moon Rising og vinder efter behag!
Jo, der er lagt op til et seværdigt løb trods de kun otte heste i feltet.
Løbs- og banerekorden for 4-årige hingste/vallakker er i øvrigt 1.13.2a – sat af Stelton,.
I Consolationløbet med 25.000 kroner i førstepræmie er der derimod fuldt hus.
To Derbyheste har taget chancen her i stedet for at starte i hovedløbet.
Det er Beyblade, der siden derbyet er solgt til hesteejere hos Flemming Jensen, der også kører, samt Børge med Steen Juul.
Det kan meget vel være dem, der gør op om sejren her.
Hurtigklassen mødes over sprint, hvor de dyster om en førstepræmie på 50.000 kroner.
I fjor vandt Stand and Deliver løbet, og det kan den gøre igen. Stand and Deliver er også indehaver af den absolutte banerekord i Aalborg med 1.10,7.
Løbet har udover Stand and Deliver bl.a. deltagelse af norskejede, men danskfødte Sejr Gammelsbæk med Steen Juul. Der nu er i træning hos Peter Jensen, samt den danske VM-deltager Tripolini VP med Jeppe Juel.
Der er i alt 12 løb på programmet i Aalborg, hvor 1. løb starter klokken 13.15 – hovedløbet, 10. løb klokken 16.30.
Baneprogrammet kan downloade spÃ¥ dette link – klik her