TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Historien i fokus i såvel Odense som på Bornholm

af | 5. jun 2025 | Nyheder

Fyens Væddeløbsbane fyldte 90 år i mandags og markerer det over to løbsdage – i dag og i morgen, mens Bornholms Brand Park har en mindeløbsdag for banens vigtige støtter.

Den fynske løbsdag denne Grundlovsdag er først forbeholdt amatørerne på travbanen, og siden er der fire galopløb.

Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel kommer forbi og holder Grundlovstalen og vil også være med til at optage en af banens store hesteejere gennem tiden, Jens Rasmussen, Stald Susan i FVBs Wall of Fame.

I de fem travløb er der 49 startmeldte heste – 1. løb starter allerede klokken 12.00 og Bet25 har Rene Kjær følgende tips til dagen – klik her

Bornholms Brand Park kører sit første løb klokken 15.10 og har i alt otte løb på programmet.

Som der indledningsvis står i baneprogrammet:

I dag lader vi historiens vingesus fylde både banen og stemningen – Ved vores mindeløbsdag viser vi vores respekt og ære overfor fem ildsjæle, der har lagt hele sit hjerte og en stor mængde frivillige timer i den bornholmske travsport.

Også til Bornholm har Rene Kjær på Bet25 tip til løbsdagen – klik her