Engang var han hele Norge’s trav-darling , vandt masser af storløb, stod bag købet af elite-heste fra USA, fandt nye hesteejere til sporten etc. Der er tale om Atle Hamre.
Men i dag er Atle Hamre ”persona non grata” i norsk travsport.
Efter at han havde fået to domme for afpresning i 2009, blev Atle Hamre udelukket fra at få licens på livstid af det norske centralforbund, DNT.
Denne dom har Atle Hamre appelleret til flere instanser, men har hver gang tabt.
Efter forgæves at have forsøgt at få omstødt DNTs beslutning appellerede Atle Hamre til såvel den norske Højesteret samt til Lagmannsretten – det sidste kan sidestilles med vor Landsret.
Højesteret ville ikke tage sagen, men den kom for Lagmannsretten, og her kom Dommen i går.
Igen gik Dommen imod Atle Hamre, og DNTs vedtagelse om at udelukke ham på livstid fra at få licens står således fortsat fast.
Atle Hamre blev dømt til at betale DNTs omkostninger i forbindelse med retssagen på 284.800 NOK – i forbindelse med den forrige sag idømtes Atle Hamre at betale 459.000 NOK.
Atle Hamre har fortsat mulighed for at appellere sin sag – enten til Højesteret eller Menneskerettighedsdomstolen.