Inden søndagens start i Kentucky Futurity blev Hambletonian-vinderen Karl solgt til et nyt konsortium med Diamond Creek Farm i spidsen.
Efter hvad travservice erfarer er prisen på Karl 12 millioner dollars – det svarer til 81.6 millioner danske kroner.
Aftalen om salget af Karl blev indgået inden hestens start i Kentucky Futurity, hvor Karl placerede sig på en femteplads – dens dårligste resultat nogensinde.
Hvorvidt Karl skal starte mere i år er endnu uvist.
En start i Breeders Crown på The Meadowlands senere på måneden har været på tale, ligesom en start i TGN-finalen i november – også på The Meadowlands har været på tapetet.
Men dagens resultat kan jo betyde, at for at beskytte Karls ry som væddeløber, at man vælger art sige, at søndagens start var den sidste.
Er det tilfældet går Karl til avlstjeneste efter at have startet 22 gange, vundet 18 sejre, tjent 2.044.816 dollars og sat rekord 1.08.6.
Uanset flere starter eller ej, så er det store spørgsmål nu:
Hvor bliver Karl avlshingst, og hvad bliver prisen?
Diamond Creek har stutterier i såvel Kentucky som i Pennsylvania.
I Pennsylvania har halvbroderen Tactical Approach i år stået på Diamond Creek til 0 + 12.000 dollars og har fået 141 hopper.
I Kentucky står kun Gimpanzee på Diamond Creeks stutteri, så det er nok et bedre bud.
Danske Panamera Racing har været hurtig ude, og har lagt billet på tre shares, når hingsten udbydes til syndikation, som det er skik og brug i USA.