TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Halmstad: Emoji fra start til mål

af | 24. apr 2025 | Nyheder

Emoji med Flemming Jensen kunne tage spids fra start og føre til målstregen var passeret i Yngve Larssons Memorial på Halmstad onsdag aften.

Emoji vinder foran Dancer Brodde

Stald Praems Emoji (Broad Bahn) blev en første danske vinder siden 2016, hvor Tycoon Conway Hall vandt dette løb, der køres for at hædre Halmstadbanens stifter.

Emoji blev presset af favoritten Dancer Brodde med Johan Untersteiner, men havde ikke de store problemer med at afvise denne, og efter en afslutning i 1.09/500 m blev det til sejr i 1.10.8a/1640 m, mens Dancer Brodde noteredes for 1.10.9.

Der var 100.000 SEK i førstepræmie.

-Vi har endnu ikke aftalt med Flemming (Jensen) hvad næste start bliver, men det bliver enten Copenhagen Cup eller Charlottenlund Open, og så kunne det være morsomt at se Emoji i Sweden Cup på Solvalla, sagde Frantz Praem efter løbet.

Flemming Jensen havde også Ingmar Banker med til Halmstad, men den sluttede uplaceret i 1.15.9.