TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hård diskvalifikation af Vernissage Grif i Montecatini

af | 15. aug 2024 | Nyheder

Vernissage Grif med Alessandro Gocciadoro får ikke mulighed for at gentage sejren fra i fjor i Gran Premio Citta di Montecatini, da parret blev hårdhændet diskvalificeret som sikker vinder i en indledende afdeling.

Vernissage Grif med Alessandro Gocciadoro var storfavorit og efter en langsom start fra startpladsen i anden række, kørte Gocciadoro fremad og efter 700 meter gik parret efter spidsen, men ramte derved den førende Achille BLV med Enrico Bellei.

Den tog tre-fire galoptrin før den stillede sig i trav og i et løb, der ellers var præget af mange galoperende heste, var Achille BLV nummer fire over mål i 1.12.7.

Vernissage Grif var som ventet vinder, men blev dog fulgt til dørs af Caronte Trebi med Vincenzo P. Dell’Annunziati – og var først over mål i 1.11.2a/1600 m.

Vernissage Grif, der var spillet til odds 1,09, blev imidlertid diskvalificeret fra præmie- og totalisatorrækker og sejren gik her efter til Caronte Trebi (Nad Al Sheba), der noteredes for 1.11.3.

Se løbet på dette link – klik her

I den anden afdeling, galoperede svenske Night Brodde med Conrad Lugauer og blev diskvalificeret.

Her vandt Gocciadoro-trænede Dolce Viky (Adrian Chip) med Roberto Vecchione meget sikkert i 1.11.5a/1640 m.

Se løbet på dette link – klik her

Finalen blev kørt efter redaktions afslutning