Stutteri Shadow i Nordjylland opdrættede i 2018 to hingste, der begge fik navnet Great Shadow. Søndag vandt ene sin første sejr i år.
De to hingstføl, der blev døbt med enslydende navne, blev indregistreret i hhv. Dansk Travsports Centralforbund – Great Shadow v. Great Challenger) – og i Det Norske Travselskap – Great Shadow v. Orlando Vici.
Danske Great Shadow er i træning hos Jeppe Juel, har rekord 1.12.3 og har tjent 309.565 kroner, og har endnu sin sæsondebut til gode i 2025.
Norske Great Shadow er i træning hos Pål Buer på Forus og startede søndag for tredje gang i år, og her kunne den på en god afslutning fange længe førende Viktor CD med Øyvind Hegdal.
Great Shadow med Pål Buer sejrede i 1.15.1a/2040 m og med førstepræmien på 20.000 NOK er dens samlede indtjening nu oppe på 473.670 NOK – og rekorden er 1.13.3.
