TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Great Challenger championhingst

af | 1. jan 2018 | Nyheder

For fjerde gang blev Opdrætterforeningens Great Challenger i 2017 championhingst i Danmark.

Great Challenger

For fjerde gang siden 2011 topper den nu 17-årige Conway Hall-søn, Great Challenger den danske hingsteliste.

Great Challenger hjemførte titlen, Dansk Hingstechampion i såvel 2011 som 2012.

Måtte i 2013 afgive titlen til Dream Vacation, men kom tilbage i 2014, hvor hans afkom vandt tilsammen 4.756.750 kroner, som er en rekord, der fortsat står.

I 2015 og 2016 var det ENS Snapshot, der hjemtog titlen, men i år har Great Challenger slået tilbage og efter en forrygende sæson har hans afkom vundet i alt 4.611.100 kroner på danske baner, mens ENS Snapshot på andenplads kan noteredes for 2.947.175 kroner.

Derefter kommer afdøde The Liquidator på tredjepladsen med 1.7.31.300 kroner fulgt af Dream Vacation på fjerdepladsen med 1.705.650 kroner og SJ’s Photo med 1.276.000 kroner.

Ready Cash indtager sjettepladsen med 1.142.000 kroner– ikke mindst ved hjælp af Derbyvinderen Bvlgary Peak.

Great Challenger topper også 3-årslisten, hvor hans afkom har været helt suveræne og indtjent 1.799.800 kroner – nummer to, Dream Vacation står med 629.025 kroner, mens Ens Snapshot er på tredjepladsen med 472.000 kroner.

I fjor var det Muscles Yankee, der toppede med 809.200 kroner – primært ved hjælp af Bad Moon Rising.

The Liquidator var nummer to, mens ENS Snapshot var nummer tre og Great Challanger var på en femteplads.

ENS Snapshot henter en topplacering med sine 4-åringer, der tilsammen indløb 1.263.200 kroner fulgt af Ready Cash med 1.010.150 kroner.

The Liquidator er på tredjepladsen med 948.900 kroner, mens Great Challenger er på fjerdepladsen med 911.750 kroner.

Se de komplette statistikker på trav.dk – klik her