TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Grand Circle: Michael Lønborg kan lave en historisk double

af | 19. okt 2025 | Nyheder

Ikke siden 2001, hvor Steen Juul vandt såvel Grand Circle 4 års Championatet me3d Eddie Skov og Grand Circle 4 års Hoppe Championatet med Early Night er det lykkedes for en og samme kusk at vinde de to løb samme år. I eftermiddag har Michael Lønborg muligheden.

Michael Lønborg kan lave en unik double søndag eftermiddag i Odense. Hesselborg Foto

Mange har forsøgt – men kun en enkelt har indtil nu lykkes at lave den unikke double med at vinde begge 4 års Grand Circle Championat i samme sæson.

Vi skal helt tilbage til 2001 – altså for 24 år siden – hvor Steen Juul – akkurat som han er fortsat er det – var en af dansk travsports førende trænere og kuske.

Eddie Skov, som han vandt 4 års Championatet med, trænede han dog ikke selv – det gjorde Gordon Dahl, men Early Night, som han vandt 4 års Hoppe Championatet med, havde Steen Juul også træneransvaret for.

Anderledes er det i eftermiddag med Michael Lønborg, der selv har træneransvaret for sine to favoritter

Karat CN i Championatet og Kaley DC i Hoppe Championatet.

Sæsonen for Karat CN’s vedkommende ret beset har været skuffende – hesten overvintrede som den store Derbyfavorit, men klarede ikke cuttet til Derbyet, men vandt i stedet Derby Consolation i 1.12.2a/2000 m – ny løbsrekord.

I Aalborg Store Pris skuffede Karat CN igen, men skulle være klar til revanche . og fra startspor 4 er chancen stor.

Kaley DC er den bedste dansktrænede hoppe i årgangen – det er ingen vist i tvivl om.

Hun er i Hoppe Championatet havnet indvendigt i anden række, men det bliver næppe det store problem for Michael Lønborg at dirigere den speedige Wishing Stone-datter til en ny sejr.

Siden 2003 har der være ligestilling i Grand Circle Championatet – det betyder samme præmiesum i såvel Championat som Hoppe Championat.

I år er der 215.000 kroner i førstepræmie i hvert løb.

Mens der er fuldt hus i Hoppechampionatet, så blev der to ledige pladser i Championatet – det betyder så fuldt hus i Consolation, hvor det også er gratis at starte – det koster 3.000 kroner at startmelde i et af hovedløbene.

Løbsdagen i Skive starter først klokken 14.00 og der er 10 løb på programmet.

Rene Kjær  har lavet en video-udgave af Kjærs Corner – den kan du se på dette link – klik her