TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice pĂĄ facebook

Gordon Dahl-hest i millionløb

af | 19. jun 2024 | Nyheder

I aften starter Gordon Dahl-trænede Pure Steel med Erik Adielsson i Prix Readly Express på Solvalla med en førstepræmie på 600.000 kroner.

Pure Steel lader op i boksen pĂĄ Solvalla til aftenens start. Foto privat

Stutteri Disneys Pure Steel (Bird Parker) kommer fra en imponerende sejr i Elitloppweekenden, hvor den vandt lørdagens sidste løb sikkert i 1.11.4a/2140 m.

En lignende præstation i aften må kunne bringe Pure Steel ind i afgørelsen, selv om modstanderne nu er mere meriterende end i seneste start.

I aften er der nemlig sæsondebut for Kriteriumvinderen Fame and Glory (Tactical Landing) med Björn Goop, men også heste som Killiam Fromento (Villiam) med Alessandro Gocciadoro (4 sejre i fem starter i år), Herakles Zet (Propulsion) med ôrjan Kihlström og SG Dracarys (Bold Eagle) med Claes Sjöström findes i feltet.

Og så har Pure Steel ikke just fået det bedste startspor – har trukket spor 8.

Det samme ”lodtrækningsheld” havde den anden Gordon Dahl-hest, der er med til Solvalla, 3-årige Look at Me Sisu, der også fik spor 8 i 2. løb, der er et løb i Svensk Travsports 3 års serie med 70.000 SEk til vinderen.

Derimod har Flemming Jensen-trænede Queen of America (Father Patrick) med Jorma Kontio fået startspor 1 i Prix Diana Zet, hvor førstepræmien er på 400.000 SEK.

Her er 7 Adriatica (Bold Eagle) med Magnus A. Djuse, der i fjor vandt Svensk Trav Oaks, storfavorit pĂĄ 64%

Solvalla er ugens vært for V86-spillet – løbet med Queen of America indgår 3. afdeling og løbet med Pure Steel indgår som sidste afdeling..

På Bet25 er der tipsorientering til V86-løbene – klik her

Og baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her