TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Golden Rain til USA

af | 27. sep 2024 | Nyheder

Thomas Lind-Holm har besluttet at sende i træning i USA hos Per Engblom.

Golden Rain med Flemming Jensen. Hesselborg Foto

Endnu en danskejet traver på vej i træning i USA.

Tidligere på ugen kunne vi fortælle, at Panamera Racings Queen of America var på vej og skal trænes af Ron Burke, og nu følger meddelelsen om, at Thomas Lind-Holm har besluttet at sende 6-årige Golden Rain (Bold Eagle) in træning i USA hos Per Engblom.

-Som udgangspunkt er det planen at starte Golden Rain på Yonkers, da hun er hurtig bag bilen, har stor fordel af en lille bane og snævre sving, fortæller Thomas Lind-Holm til travservice.

-Hvis det går som man kan håbe så skal hun til Meadowlands eller en af de andre mile baner og forhåbentlig få pudset rekorden af til under 1.10.

-Planen er, at på et tidspunkt skal bedækkes i USA med en hingst man ikke er tilgængelig i Skandinavien, og om hun så tages hjem eller hun sælges derovre er endnu et åbent spørgsmål, siger Thomas Lind-Holm.

Golden Rain, der var i træning hos Flemming Jensen, har rekord 1.10.7 og har tjent 529.373 kroner – hun startede senest i Aalborg og blev nummer to i 1.11.4a/1640 m.