Selv om det bare er et navn, så ville det have klædt Charlottenlund Travbane at kalde et løb for Nytårsløbet!
Der er ingen ophold i den danske travsæson.
Kun kalenderen viser, at der nu tages hul på et nyt år. Og sådan har det været i mere end 50 år.
Men derfor behøver det da ikke at være så trist og ideforladt, som eftermiddagens program til årets første løbsdag på Charlottenlund Travbane er.
Bonusløbet er det eneste, der virkelig skiller sig ud i løbsbetegnelserne, der ellers er de gængse Amerikanerløb, Amatørløb, Puljeløb etc.
Hvor er Nytårsløbet – eller Nytårspokalen henne??
Find dog en sponsor til et ”skævt beløb” og gør det hele mere festligt for såvel løbsdeltagere og hesteejere samt sponsoren!
Charlottenlund Travbane er ikke ene om at gøre løbsdagene til gråt i gråt – og i en grå tid i øvrigt.
Jydsk Væddeløbsbane har dog en sponsor til alle sin løb på premieredagen de 13. januar, og det er et eksempel til efterfølgelse af de øvrige baner.
Der er ni løb på programmet på Lunden i eftermiddag – start 1. løb klokken 15.45.
Rene Kjærs tips til løbsdagen – klik her
Derby25-programmet er udkommet med tips og kommentarer – klik her
Baneprogrammet findes på dette link – klik her