TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Go On Boy fører an i Frankrig

af | 21. maj 2024 | Nyheder

Franske Go On Boy har lavet flere flotte præstationer i løbene, men også i dens anden karriere, avlen – går det flot.

Skrevet af Sharp

Franske Go On Boy (Password) starter på søndag i Elitloppet, og med en andenplads i sidste års finale, må den bestemt tillægges en outsiderchance.

Go On Boy mangler den helt store storløbssejr, men med andenplads i årets Prix de France, og fjerdeplads i Prix de Amerique, så er det en væddeløber fra den øverste hylde.

Den har vundet Gruppe 1 løbet Grand Prix de Wallonie, men det er i den lavere ende af skalaen.

Det er heller ikke på indtjening eller sejre Go On Boy fører an.

Den har nu sin første årgang til start i Frankrig, og det ser særdeles lovende ud.

Lige nu er der ca. 150 godkendte 2-åringer i Frankrig, og Go On Boy har flest af alle med 11 i en ret lille årgang med 48 afkom.

Det svarer til godt 23% godkendte afkom, mens en anden Elitlopp-deltager Hohneck (Royal Dream), også har 11 godkendte, men med en årgang på 76 afkom (14,5%).

Stjernen over alle i fransk avl nu afdøde Ready Cash, har 10 godkendte med 77 afkom (13%).

Måske varsler det en ny gigant i fransk avl, som da Coktail Jet kom frem i slutningen af 90erne, og Ready Cash i 10erne.

Ser man på Go On Boy’s afstamning lå det ikke lige i kortene, at der var en stjerne på vej.

Faderen Password (Goetmals Wood) fik begrænset succes, og moderen Balginette (Hasting) startede kun 2 gange med en 4-plads som bedste.

Hun er dog også mor til en anden stor stjerne Josh Power (Offshore Dream) 486.000€  og rekord 1.09.9a – sidste års vinder af Criterium des 4 Ans.

Men ser man længere tilbage på stamtavlen kommer forklaringen på Go On Boy’s succes.

Tre ud af fire bedsteforældre er linjeavlet på Speedy Crown, en af de mest succesfulde avlshingste verden nogensinde har set.

Det er hingste som Royal Prestige, Armbro Goal og Workaholic, der er længere tilbage på stamtavlen.

Go On Boy bliver spændende at følge i Frankrig, hvor det er blodet efter Ready Cash og Love You, der ellers har været dominerende de senere år.

Go On Boy er en hingst danske opdrættere bør holde øje med.