I eftermiddag mødes nogle af dansk travsports bedste 4-åringer på Fyens Væddeløbsbane – og der er store muligheder for at én af dem om en måned er vinder af Dansk Trav Derby!
Eftermiddagens 6. løb på Fyens Væddeløbsbane er et af de mest interessante løb, der vil blive afviklet på en dansk travbane i 2024!
Vores bedste 4-åringer mødes!
Der er lagt op til en forrygende revanche fra Jydsk 4-årings Grand Prix, hvor Jigger med Steen Juul sejrede efter at have taget en forrygende duel med Just Hans med Bent Svendsen om føringen fra start.
Nu mødes duoen igen – sammen med bl.a. Jubii Vang med Nicklas Korfitsen, der i fjor vandt Grand Circle 3 Ã¥rs Championatet og Jomo Cach med Jan Dahlgaard.
Der er lagt op til et brag af et væddeløb!
Og hvordan bliver sådan en sportslig lækkerbisken så markedsført af banen!
Forsiden af baneprogrammet siger blot – Summerracing – og så er der et foto af Red Bar med Morten Friis. Desuden er der indsat et billede af nogle glade publikummer.
Men helt ærligt!
Det er her er for dårligt!
Det er en skændsel!
Efterhånden er TRAVSPORTEN gledet i baggrunden.
Det handler kun om publikum, publikum og publikum!
Det skal også handle om publikum, men det skal også handle om TRAVSPORTEN og om spillet!
Fyens Væddeløbsbane havde i dag alle muligheder for at promovere TRAVSPORTEN – den chance forpassede man i den grad!