TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Gidde Palema er død

af | 14. jun 2024 | Nyheder

29 år gammel er den svenske tophest, Gidde Palema død på Stutteri Palema.

Gidde Palema med Åke Svanstedt ved sejren i Copenhagen Cup 2003.
Foto Burt Seeger

Gidde Palema (Alf Palema) er fortsat svensk travsports mest vindende hingst gennem alle tider med en indtjening på 27.080.322 kroner.

Gidde Palema, der det meste af karrieren var i træning hos Åke Svanstedt, men også hos Björn Goop startede 93 gange, vandt 44 sejre og satte rekord 1.10.0.

Gidde Palema var klart bedst når den startede uden sko, og på den tid, da den var aktiv var det ikke så almindeligt at det skete ligesom der heller ikke skulle indrapporteres og en hest startede med eller uden sko.

Men det blev indført– ikke mindst på grund af Gidde Palemas resultater, når den startede uden sko.

Her i Danmark så vi Gidde Palema fire gange i Copenhagen Cup.

Det blev til en sejr i 2003 og tre andenpladser.

Gidde Palema vandt Elitloppet 2004 og ellers indeholder hans meritliste:

Olympiatravet, 2003, 2004 og 2005

Oslo Grand Prix 2003 og 2004

Jubileumspokalen 2003, 2004 og 2005

Hugo Åbergs Memorial 2004 og 2005

Med sådanne resultater var der store forventninger til Gidde Palema i avlen, men her blev han ingen stor succes.

I Sverige hvor Gidde Palema fik 596 afkom nåede blot de 16 at runde millionen i indtjening med Nettan Palema som top med 2.825.830 kroner.

Herhjemme var Pif med 1.11.5 – 821.379 kroner det bedste Gidde Palema afkom.

Note: To svenske heste – begge vallakker har tjent mere end Gidde Palema – Victory Tilly 27.705.278 kr. og Commander Crowe 34.345.097 kr.