TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Giantissimo udgår i Skive

af | 23. dec 2021 | Nyheder

Den opmærksomme har bemærket, at sejrshesten Giantissimo med Birger Jørgensen er startmeldt i et V75-løb på Skive Trav den 28. december – men hesten udgår meddeler DTC.

Giantissimo med Birger Jørgensen ved sejren den 17 december på Lunden, Foto Burt Seeger

Efter sin seneste sejr på Charlottenlund Travbane den 17. september blev Morten Juul-trænede Giantissimo  udelukket fra start i 10 dage

En sådan udelukkelse betyder i princippet, at hesten ikke kan startmeldes inden for tidsrammen – men det er altså sket i dette tilfælde.

Der var i øvrigt to andre heste på dagen, der også fik startforbud  – det fremgår stadig under løbet på travinfo.dk, men det gør beslutningen om Giantissimos startforbud mærkelig nok ikke mere!

Og hesten blev altså startmeldt og optræder -når dette skrives  – på startlisten hos spilleselskaberne til Skive Travs V75-omgang på tirsdag som startende.

Det er imidlertid en fejl oplyser DTC.

Efter  vi har henvendt os til Sportssekretariatet for at få en forklaring har vi modtaget denne redegørelse fra Klaus Storm:

Giantissimo startede fredag den 17. december på Lunden. I forbindelse med denne start blev hesten vurderet af fungerende dyrlæge/dommerkomité til ikke at være i væddeløbsmæssig stand og derfor tildelt meldeforbud på 5 dage i henhold til gældende reglement for hestevelfærd samt indhold i Kalender Nr. 1.  Det er ikke muligt at registrere meldeforbud i Sportssystemet – det bliver som standard automatisk konverteret til startforbud – og det er derfor, hesten under løbsrapporten er opdateret med startforbud i Sportssystemet.

Endvidere fik ansvarlig repræsentant for hesten på Lunden overdraget en blanket som beskriver hvilke kontroller, der efterfølgende skulle udføres af en ansvarlig dyrlæge, samt at den udfyldte blanket skulle fremsendes i signeret form til DTC (enten via mail eller som post). Denne blanket er ikke håndteret som foreskrevet, da DTC ikke har modtaget den, hvorfor eventuelle forbud stadig er gældende. 

Ved startmelding er der en dialog med ansvarlig træner og her afstemmes alene, at hesten har startforbud i 10 dage (som der også står på løbsrapporten), da dette er de oplysninger S & U har adgang til og derfor bliver hesten startmeldt.

Efterfølgende bliver det konstateret, at hesten ikke er startberettiget med baggrund i meldeforbuddet, og DTC beslutter med baggrund i reglementet, at hesten desværre må udgå – hvilket er meddelt ansvarlig træner Morten Juul.

Det skal præciseres, at forbud udfærdiget med baggrund i hestevelfærd går forud for alt andet – uanset hvad der måtte være af dialog efterfølgende, så skal de krav, der er stillet af hensyn til hestevelfærd være opfyldt.  

Hele processen omkring ”Sund Hest” og hestevelfærd er igangsat i 2021 som et led i indførelsen af SIBA (der er et krav i forbindelse med aftalen og samarbejdet med Sverige), og vi drager derfor stadig erfaringer, som kan medføre en endnu bedre håndtering set fra alle parter. Erfaringen med denne hændelse vil givet indgå i evalueringen af processerne omkring Sund Hest.

Klaus Storm.