TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Galant Lund mod Glad Nock

af | 16. feb 2024 | Nyheder

I eftermiddag mødes to af G-årgangens mest populære heste, Morten Juul-trænede Galant Lund og Bjarne Christiansens Glad Nock i 4. løb på Charlottenlund Travbane.

Galant Lund med Birger Jørgensen.
Foto Burt Seeger

Hverken Galant Lund eller Glad Nock har gjort sig i årgangssammenhæng, men har derimod hentet deres præmiekroner ind i ordinære eller Liga-løb.

Af duoen har Glad Nock (SJ’s Photo) indtil nu gjort det bedst med 422.465 kroner opnået i 39 starter, hvoraf de 20 er endt med sejr.

Galant Lund (Michael’s Turn) har tjent 310.524 kroner – opnået i 42 starter, der er endt i 19 sejre.

Mens Galant Lund med Birger Jørgensen i eftermiddag starter for tredje gang i år, er der sæsonpremiere for Glad Nock med Steen Juul.

Galant Lund har trukket spor 2 og kan få yndlingspositionen i spids.

Kan han afvise stærke Glad Nock?

Det kan blive et forrygende opgør!

Glad Nock med Steen Juul
Foto Burt Seeger

Løbet er 1. afdeling i V4-spillet, hvor Bet25 igen udsætter 300.000 kroner til en enlig vinder (spillet hos Bet25).

Der er i alt ni løb programmet, men den udgave af Bet25-programmet, der ligger på nettet når dette skrives, har kun de syv første løb med!

Vær opmærksom på det!

Link til Bet25-programmet – klik her

Rene Kjær har på Bet25 følgende tips – klik her