TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Gaby C N i sidste skridt

af | 10. okt 2021 | Nyheder

Trods kort galop fra start var Derbyvinderen Dumbos lillesøster Gaby C N (Wishing Stone) bedst i Dansk Hoppe Kriterium, hvor hun fangede favoritten Go On Gardenia på målstregen.

MÃ¥lfoto fra Dansk Hoppe Kriterium 2021

Der blev kamp til stregen i de 3-årige hoppers højest doterede opgør, Dansk Hoppe Kriterium, hvor det ellers længe så ud til at Knud Mønster havde løbet fuldstændig under kontrol med totalisatorfavoritten Go On Gardenia, der fik spids fra start og afviklede de første 500 meter i 16-tempo.

Det var for langsomt for Steen Juul, som ud af første sving sendte Gloria Line afsted i tredje spor og efter 550 meter landede udvendig for den førende.

Næstfavoritten Global Yankee sad hele tiden i ryg pÃ¥ den førende uden chance for Jeppe Juel for at komme ud i andet spor, mens Gaby C N – efter en kort “rumler” da startvognen slap feltet – indledningsvis fik tredje par indvendig.

Med ca. 450 meter tilbage faldt Gennah Sisa fra i tredje par udvendig og det gav plads til Ken Ecce bag Gaby C N, der blev skiftet til andet spor og snart efter sendt afsted i tredje spor.

Ind på opløbet lignede det dog fortsat Go On Gardenia, men bagfra nærmede Gaby C N sig med hastige skridt, og på selve målstregen fik hun kæmpet sig forbi Go On Gardenia til kneben sejr.

Gaby C N flankeret af Henrik F. Pedersen, Ken Ecce og oppasser Line Pedersen. Foto: Burt Seeger

En herlig triumf for Ken Ecce og Gaby C N’s ejer Henrik F. Pedersen, som købte hesten i slutningen af januar mÃ¥ned af opdrætteren, Carsten S. Nielsen.

Desværre for Henrik F. Pedersen er Gaby C N ikke tilmeldt Præmiechancen, sÃ¥ hun mÃ¥tte “nøjes” med en førstepræmie pÃ¥ 194.000 kroner og rundede dermed 400.000 i indkørte præmier.

Med undtagelse af Golden C N er de øvrige deltagere i Hoppe Kriteriet tilmeldt Præmiechancen, hvilket betød en andenpræmie på 145.500 kroner til Go On Gardenia, der var stor i nederlaget. Begge heste fik noteret tiden 1.15,4a/2000 meter.

PÃ¥ tredjepladsen – med masser af kræfter i beholdt og til en “trøstpræmie” pÃ¥ 69.750 kroner – fulgte Global Yankee i 15,5, mens de sidste præmier gik til Golden C N, Gurli Tinghøj, Golden Hulsig, Go Aveve og Golden Park.

-Hun tog et par galoptrin ret kort efter start. Hun er lidt for ivrig og ikke 100 % kurant, men vi arbejder på det og er godt på vej, sagde Ken Ecce i sejrsinterviewet med Fast Track.

-Det var lidt op ad bakke i starten. Hun tålte ikke flytningen fra Gerda og Carsten; blev stresset og fik et kraftigt mavesår, som vi har behandlet hende for i flere perioder, før vi fik styr på hende.

-Jeg havde chance for at gå ud i andet par udvendig undervejs, men tude ikke. Så fik jeg chancen for at komme ud i tredje par udvendig i sidste sving og havde en rigtig god feeling.

Gaby C N på æresrunde. Foto: Burt Seeger