TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fransk V5-spil i DanToto

af | 31. okt 2018 | Nyheder

DanToto tilbyder bl.a. V5-spil i dansk pulje til løbene i Vintermeetinget på Vincennes, og er du ene om at finde de 5 vindere vil gevinsten minimum være 50.000 kroner.

Fra og med 31. oktober vil en alene-vinder på et fransk V5-spil, udløse en udbetaling på minimum 50.000 kroner!

Fra samme dato indføres der også Jackpot, hvis der ikke er nogen kuponer, som finder frem til minimum 4 vinderheste i ét V5-spil.

Findes der ingen kuponer med minimum fire vinderheste, sÃ¥ overføres hele gevinstpuljen til en Jackpot, til et fransk V5-spil pÃ¥ et senere tidspunkt  – bestemt af Danske Licens Spil A/S.

Garantien på 50.000 kr. vil komme til udbetaling, hvis der kun er én kupon med alle fem vinderheste i V5-spillet. Hvis gevinstpuljen overstiger garantibeløbet, så vil hele gevinstpuljen naturligvis blive udbetalt i stedet for garantibeløbet.

Garantien vil som udgangspunkt løbe frem til og med 31. december 2018 eller frem til at garantien er blevet udbetalt fire gange. Danske Licens Spil A/S har ret til at forlænge og/eller afbryde tiltaget før periodens udløb.

Bemærk at garantien gælder kun ved spil indleveret via Dantoto.

Udover V5-spil tilbyder DanToto også spil ind i de franske puljer i spilleformerne Vinder/Plads, Komb, Trio, Tvilling samt Swinger (2 ud af 3).

V5-løbene er i dag de fem første løb på Vincennes – og i 3. afdeling er der et godt forslag til ugarderet i 10 Be Bop Haufor.