TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Frankrig: Mindre spil – flere tilskuere

af | 4. mar 2025 | Nyheder

Omsætningen i totalisatorspillet i Vintermeetinget faldt med 5.2%, men der var 37% flere tilskuere end sidste år!

Kender vi ikke også tendensen herhjemme fra.

Og fra det øvrige Skandinavien i øvrigt?

Der omsættes for mindre i totalisatoren, men der kommer flere mennesker på banerne!

Efter et par år med fremgang – efter flere dårligere år – vendte udviklingen i Frankrig i dette Vintermeeting sig marlant dårligere, og når man  taler om en tilbagegang på 5.1% så er det ikke småpenge, det drejer sig.

Nemlig 39.8 millioner Euro – eller små 300 millioner kroner!

Det er derfor ikke mærkeligt, at fransk trav- og galopsport nu har nedsat en task force til sammen PMU for at undersøge, hvad der er gået galt og hvad der kan gøres.

Desuden har det franske indenrigsministerium også bebudet, at man vil få foretaget en undersøgelse af spillemarkedet.

Det er jo ikke småpenge, som PMU hvert år betaler i statsafgift, idet man årligt bidrager med omkring 950 millioner Euro – 7 milliarder kroner i statsafgift af totalisatorspillet!

Noget nyt er på vej hos PMU, der for nogle uger siden fik tilladelse til at indføre nye former for spiltyper, der forhåbentlig kan tiltrække et nyt klientel.

Men det skib er endnu ikke sat i søen.