Claus Nielsen – tidligere generalsekretær i DTC og tidligere sportschef på Lunden og Skovbo – slår i dag sine folder i teaterverdenen og har i øjeblikket travlt som statist i succesforestillingen “Amadeus” på Det Kgl. Teater.

-Det er simpelthen en af de største oplevelser jeg nogensinde har haft!

Som embedsmand igennem mere end 30 år var Claus Nielsen på mange måder med til at “sætte dagsordenen” i dansk travsport, men siden barnsben har teateret også haft et solidt tag i Frederiksberg-drengen, som i en forholdsvis sen alder har fået fødderne inden for på de skrå brædder – og endda på selveste den danske nationalscene, Det Kgl. Teater på Kgs. Nytorv i København.

Som statist i forestillingen “Amadeus” om komponisten Wolfgang Amadeus Mozart, der hver aften spiller for fulde hus, lægger Claus Nielsen ikke skjul på, at det er en drengedrøm, der er gået i opfyldelse.

Simon Bennebjerg har hovedrollen som Mozart, mens Claus Nielsen har hele to roller – dels som Mozarts far, Leopold Mozart og dels som kapelmester Bonno.

-Det er begge to roller uden replikker, men jeg er da sammenlagt på scenen ca. 40 minutter i de 2 timer og 45 minutter, som forestillingen varer incl. pause. Jeg har i alt syv såkaldte entréer, siger Claus Nielsen, som næsten havde opgivet tanken om en statistrolle efter fem-seks år på “stand by” i Det Kgl. Teaters statistkartotek.

-Men en dag i august måned i fjor, ringede de pludselig fra Det Kgl. Teater og spurgte, om jeg stadig var aktiv i kartoteket og om jeg i givet fald havde mulighed for at være med i en produktion, der ville finde sted i december, januar og et stykke ind i februar måned.

-Det skulle jeg lige vende med min arbejdsgiver, Louise Schouw fra Louise Schouw Teater, og hun var meget forstående: Man skal da ta’ de oplevelser man kan få, så jeg tog til optagelsesprøve på Det Kgl. Teater hos Kasper Holten, der er instruktør på Amadeus og i øvrigt tidligere operachef på Det Kgl. Teater.

Inspiration fra Gudmor
Først da Claus Nielsen og de to andre kandidater mødte Kasper Holten, fandt de ud af, at det drejede sig om en statistrolle i forestillingen “Amadeus”.

-Og det man søgte, var en person, som kunne spille en faldefærdig gammel mand på omkring 80 år, siger Claus Nielsen.

-Jeg havde selv noget erfaring, dels fra mine forældre, som jeg tog mig meget af i deres sidste år, også efter de kom på plejehjem, og dels min Gudmor, der endte som en gammel, krumrykket dame.

-Da jeg kom på scenen foran Kasper Holten spurgte han mig: “Hvordan vil sådan en ung frisk mand som dig spille 80-årig?” – og så var det jeg med det samme tænkte på min Gudmor, så jeg tøffede langsomt henover gulvet og forsøgte at sætte mig på en stol, inden jeg tøffede tilbage igen.

-“Prøv at gøre det igen” sagde han, og så kunne det da ikke være helt dårligt, men jeg blev i første omgang bare sendt hjem med et tak for idag. Men to timer senere fik jeg en mail fra Det Kgl. Teater, at jeg havde fået rollen!

-De første prøver blev afholdt den 3. december og jeg havde det på samme måde, som dengang man var barn og brændende ønskede sig et eller andet op til Jul. Den dér forventningens glæde, hvor man hele tiden går med en særlig følelse i kroppen. Jeg har haft de vildeste forventninger til det her og de er allesammen gået i opfyldelse – og lidt til.

-Det har været utroligt spændende at være med i opbygningen af en forestilling, hvor man som noget helt unikt involverer både skuespillere, dansere, sangere og musikere, og der er bare sådan en fantastisk god stemning hver eneste dag.

Dør to gange – hver aften
Man er ikke et sekund i tvivl om, at Claus Nielsen brænder for sit nye job, selvom det kun er midlertidigt. “Amadeus” spiller frem til og med den 18. februar – der er i alt 18 forestillinger tilbage og med undtagelse af den sidste aften, er der allerede udsolgt.

-Jeg har to små roller – dels som kapelmester Bonno, en gammel, vakkelvoren herre på over 70, som ender med at falde død om på scenen i 2. akt. Ja, faktisk dør jeg to gange inden for fem minutter i 2. akt, hvor jeg også spiller Mozarts far, Leopold Mozart, griner Claus Nielsen.

-Første gang jeg på scenen er i 1. akt som Leopold Mozarts ånd, og jeg har faktisk et ret tæt samarbejde med Simon Bennebjerg (Mozart). I 2. akt mødes de igen, da det meddeles at jeg er død!

-Det er en helt usædvanelig rolle, som jeg er meget glad for at få lov til at spille, og som om dét ikke var nok, så har jeg også prøvet at være på forsiden af Politiken, der havde en stort billede fra “Amadeus” midt på forsiden – så bli’r det altså bare ikke større!

Ny rolle – måske
“Amadeus” spiller som nævnt frem til 18. februar, men hvis det står til Claus Nielsen er det ikke hans sidste optræden på de skrå brædder.

-Jeg har fået en forespørgsel, om jeg eventuelt vil være med i en ny produktion som statist. Jeg kan ikke oplyse hvad forestillinger hedder, men det bliver ikke på Det Kgl. Teater denne gang, slutter Claus Nielsen.

Portræt af Claus Nielsen på Travsportshistorie.dk: KLIK HER