TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fortsat fremgang for Bet25

af | 22. feb 2024 | Nyheder

I dag har ATG, der ejer det danske spilleselskab Bet25 offentliggjort regnskabet for 2023, og igen kan Bet25 vise fremgang.

Selv om fjerde kvartal ikke levede op til det forventede, så øgede Bet25 alligevel spillet på heste i deres regi med 1 mio. SEK i forhold til samme kvartal i fjor.

For hele året var der en fremgang i nettospilindtægterne på 11 millioner SEK alene i spillet på heste i Bet25-regi – det er en fremgang på 13.5% i forhold til i 2022.

I alt var nettospilindtægterne for 2023 i Bet25 på heste 92 millioner kroner.

Nettospilindtægterne er det overskud, der bliver tilbage efter udbetaling af gevinster.

Også de to andre ben som Bet25 har – casino og sportsspil havde fremgang i 2023.

Sportsspil øgede med 19.5%, mens casino steg med 15,7%

Casino er den bedste forretning for Bet25 og bidrager med nettospilindtægter på 169 millioner SEK ud af totalen på 328 millioner SEK.

Bet25 har samlet set øget sin nettospilindtægter med 16 % i 2023.

ATG havde også et bedre år og kan vise en fremgang på 6% i koncernens overskud, der ender på 1.787 mio. mod 1.686 SEK.

Dette tal bliver i fremtiden utroligt vigtigt for Dansk Hestevæddeløb, idet Sveriges-aftalen baserer sig på det overskud, som ATG kan overføre til Svensk Travsport.