I eftermiddag kan Ax Tiger med Anders Pedersen i sulkyen vinde sin fjerde sejr i træk på NKI Racing Arena i Aalborg.
For tre uger siden var Ax Tiger en af mest omtalte heste i dansk travsport.
Da blev den købt tilbage for 310.000 kroner på Aalborg-auktionen af træner Anders Pedersen, der bagefter så bitterlig fortrød.
Siden har Anders Pedersen dog solgt en andel i hesten, der således fortsat er i hans varetægt, og i eftermiddag starter parret i 4. løb på hjemmebanen i Aalborg.
Ax Tiger har indledt sin væddeløbskarriere på bedste vis med tre sejre i træk, og den er også favorit i eftermiddag.
Det bliver dog ingen hel nem opgave, for i feltet findes bl.a. den norskfødte hoppe Annie Buddyhome med Jeppe Juel, der er ubesejret i tre starter i Aalborg.
Såvel Ax Tiger som Annie Buddyhome starter med 20 meter tillæg.
Baneprogrammet til Aalborg, hvor 1. løb starter klokken 15.45 kan downloades fra dette link – klik her