TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Første sæsonsejr til L’Amiral SJ’s

af | 3. jun 2025 | Nyheder

På Halmstad vandt danskejede L’Amiral SJ’s tirsdag eftermiddag sin første sæsonsejr.

L’Amiral SJ’s med Joakim Løvgren vinder på Halmstad

Den 5-årige vallak, L’Amiral SJ’s (SJ’s Caviar) er ejet og opdrættet af Leif Hansen og Judy Pålsson og er i træning hos Joakim Løvgren.

I fjor havde L’Amiral SJ’s en fin sæson med 4 sejre i 14 starter og en indtjening på 411.198 SEK.

Mandag eftermiddag kom årets første sejr i hus på Halmstad.

Den kom i årets fjerde start, hvor L’Amiral SJ’s med Joakim Løvgren stred sig forbi til sejr i 1.12.3a/1640 m – præmie 35.000 SEk foran Redbull Pellini med Jonas M. Oscarsson i 1.12.4.

Det lykkedes ikke for Axel Jacobsen at vinde dagens 1. løb med Il Contante.

Mega Occagnes (Propulsion) med Stefan Persson tog spids fra start, og selv om Il Contante angreb godt i opløbet, så sejrede Mega Occagnes sikkert i 1.13.2za/1640 m foran Il Contante i 1.13.4 – der var 17.500 SEK i andenpræmie.

Mens Axel Jacobsen sluttede uplaceret med sin anden starthest Quiana Håleryd, så blev Frank Mikkelsen nummer fem med Gunvor Silk i 1.14.5a/1640 m- præmie 6.400 SEK.