Onsdag sejrede Tumble Boy på Vaggeryd i Sverige og blev derved første sejrende afkom efter derbyvinderen Tumble Dust.
Efter en flot, men relativ kort løbskarriere er den danske derbyvinder 2014, Tumble Dust nu avlshingst i Sverige, hvor han til dato er indregistreret som fader til 32 afkom.
SĂĄ mange er der ikke startberettiget endnu.
Den første årgang efter Tumble Dust er fra 2018 og blot på tre stykker, hvoraf de to har startet.
En af dem, Tumble Boy blev onsdag første afkomsvinder efter Tumble Dust, da den sejrede på Vaggeryd for Fredrik Claesson i 1.16.7/2140 m.
Det var 7. start og Tumble Boy har nu tjent 45.800 SEK.
Fra 2018-årgangen har Laboulaye også startet, løbet 1.18.4 og tjent 12.500 SEK.
Tumble Dust har 14 2-åringer, og her har Hurlyburly foreløbigt været ene om at starte.
Hurlyburly trænes af Tomas Malmqvist, der også havde ansvaret for Tumble Dust.
Hurlyburly debuterede pĂĄ en fjerdeplads i 1.16.2a/1640 m med Ken Ecce som kusk og tjente 30.000 SEK – parret starter igen pĂĄ den svenske derbydag pĂĄ søndag.
Tumble Dust, der udover derbysejren også vandt storløb som det franske Criterium Continental, Axel Jensens Løp i Norge og E3-final i Sverige, vandt 10 ud af 38 starter, satte rekord 1-10.5 og tjente 4.788.456 SEK.
Tumble Dust er efter Crazed – Affinity.
Affinity er ogsĂĄ moder til Hard Livin – kendt som fader til Elitloppvinderen Don Fanucci Zet og tophoppen Diana Zet – begge har hver tjent næsten 10 millioner SEK.