I Frankrig blev de første kvalifikationsløb for 2-åringer i går afviklet, og blandt de godkendte heste var to af nye avlshingste som Hohneck og Helgafell.
Selv om der er små tre måneder til at de første løb for franske 2-åringer må afvikles, så er kvalifikationsløbene nu åbent for 2-åringer.
På banen i Salon de Provence, var der 15 to-åringer anmeldte – fem af dem blev godkendt med hoppen Maeve des Press (Saxe de Vandel) som den hurtigste i 1.19.1/2000 m.
Her fik Helgafell (Charly de Noyer) sin første 2-åring godkendt. Det var hingsten Millenium Roc i 1.20.5./2000 m.
På banen i Le Mans var der blot fem 2-åringer anmeldt, og af disse blev de to godkendte.
Her var hingsten Macareux du Trieux (Carat Williams) hurtigste med 1.20.2/2000 m.
Den anden godkendt var hoppen Malice Speed (Hohneck v. Royal Dream), der løb 1.20.9/2000 m.
Malice Speed tilhører første årgang efter Elitloppvinderen Hohneck
Helgafell koster 1.000 Euro + 42.000 DKK og Hohneck 1.000 Euro + 6.000 Euro (her skal hoppen til Frankrig til bedækning).