Både Norsk Hoppe Derby og Norsk Hoppe Kriterium vandtes af Readly Express-døtre.
Der stod Ready Cash på de fem storløb, der lørdag eftermiddag blev afviklet i Europa.
På Vincennes vandtes Criterium des 4 Ans af Ready Cash-sønnen Lancier du Goutier og de to andre Criterium-løb af Face Time Bourbon-sønner – og i Norge var det Readly Express, der dominerede.

Norsk Hoppe Derby vandtes af favoritten Skylight med Magnus Teien Gundersen, der sejrede sikkert i 1.12.5a/2100 m – der var 850.000 Nok i førstepræmie.
Det var blot Skylights anden start i år – hoppen har været skadet, men Stall Gundersen har formået at få hende i fineste form.
Lilium Sisu (Face Time Bourbon) med Mika Forss var nummer to i 1.12.8, mens Taminara (Papagayo E) med Lars Anvar Kolle bar nummer tre i 1.12.9.
I Hoppe Kriterium kom der derimod en overraskelse, da Ificandream E P (Readly Express) kunne sejre i 1.14.8a/2100 m foran favoritten A V’s Shannon (Nuncio) med Svein Ove Wasberg i samme tid.
Her var der 650.000 NOK i førstepræmie.