Flemming Jensen udelukket
På Farjestad-banen passerede Flemming Jensen målstregen som nummer to med Piano Dilli, men blev efterfølgende diskvalificeret for træning i opløbet.
Piano Dilli, der var næstfavorit i V75-3, var i spids fra start, men måtte efter 600 meter afgive føringen til For Pleasure As med Conrad Lugauer.
Den holdt til midt i opløbssvinget, hvor den galoperede og i stedet kunne KLM Flymethemoon med Bjørn Goop, der havde fået et godt løb i dødens, gå frem til sejr.
Flemming Jensen søgte efter hullet med Piano Dilli, og mente nok havde han fundet det 150 meter fra mål.
Der var imidlertid snært med plads og på vej ud generede Piano Dilli Headhunter med Magnus Jacobson.
Piano Dilli var nummer to over mål, men blev diskvalificeret (præmien var 47.000 SEK) og Flemming Jensen fik tre dages udelukkelse fra den 28. september samt 2.000 SEK i bøde.
I det følgende løb blev det til en andenplads med derbyhesten Sensei, der leverede en god præstation fra andet par udvendigt – den noteredes for 1.14.1a/2140 m – præmie 47.000 SEK.
Her var staldkammeraten Roxy Hill med Jørgen Sjunnesson nummer fire over mål, men diskvalificeret for galop.
Flemming Jensens sidste køretur, Alamo Boko havde galop tidligt i løbet og blev siden sendt frem i sporene – den sluttede på en fjerdeplads i 1.15.0/3140 m. Præmie 13.000 SEK.