TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Flemming Jensen-sejr på Jägersro

af | 26. feb 2026 | Nyheder

Onsdag var der flere dansktrænede heste til start på Jägersro – bedst gik det for Indian Summer med Flemming Jensen, der sejrede – Og så kom Victor Rosleff igen på æresrunde efter et løb.

Flemming Jensen havde fire heste med sig til Jägersro og ud over en sikker sejr med billedskønne Indian Summer (Nuncio) i 1.18.2/2160 m – præmie 40.000 SEK så blev det til en fjerdeplads med Juventas og en sjetteplads med Eva’s Yankee, mens L’Amiral Readly igen  galoperede.

Indian Summer med Flemming Jensen. Foto Hesselborg Foto

Indian Summer var eneste dansktrænede hest, der kom i toto-rækken.

Victor Rosleff fortsatte sin sejrsrække – i aftes med en enkelt sejr med storfavoritten Zoocie Primus, der trænes af Johan Untersteiner.

Derudover blev det til en andenplads med Veikko Haapakangas-trænede Västerbo M A S H.

I V86-spillet var det favoritterne, der slog og igen er der jackpot i denne spilleform næste onsdag.