Onsdag formiddag var der hingstekåring på Bjerke-banen i Norge, og topscoreren har tidligere været i træning i Danmark.
4-årige Zelov, der tidligere har været i træning hos Marc Bæk Nielsen, opnåede flest points ved den norske hingstekåring, der onsdag formiddag fandt sted på Bjerke-banen i Oslo.
Zelov, der er efter Love You – Global Tooma v. Supergill, har startet 20 gange og vundet 6 sejre, tjent 1.472.859 NOK og sat rekord 1.12.6a/2100 m, fik i alt 68 points.
MT Kingofthehill, 6 år gammel efter Muscle Hill – Princess Pleasure v. Viking Kronos, har startet 13 gange, vundet 5 sejre og tjent 534.610 NOK samt sat rekord 1.13.9a/2100 m fik 67 points.
Runrig (Love You – Indian Chaneth v. Armbro Kissed), der med sine 12 år var dagens alderspræsident, opnåede 46 points.
Runrig har startet 92 gange, har vundet 3 sejre, tjent 468.222 NOK og sat rekord 1.12.8a/1600 m.
Den fjerde hingst var 5-årige Fernandez B R (Muscle Hill – Yale Bowl v. Andover Hall), der blot har startet tre gange med to sejre som resultatet, rekord 1.18.3a/2100 m og 29.000 NOK i indtjening.
Den opnåede 39.5 points.