TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Finlands marked for hestespil liberaliseres

af | 3. feb 2024 | Nyheder

Fra 2026 liberaliseres spil på heste i Finland, og med stor sandsynlighed bliver det med ATG som partner for finsk travsport efter samme model som her i Danmark.

På et møde i det finske travforbund, Suomen Hippos blev det med stemmerne 29-11 vedtaget at spil på heste skal liberaliseres – akkurat som vi kender det herhjemme og som i Sverige, hvor der kan være flere udbydere af spil til løbene.

Nu er det ikke noget Suomen Hippos selv bestemmer – det gør den finske stat, men de har planerne klar og har blot ventet fra et positivt signal fra travsporten til at arbejde videre.

Spil på travløb i Finland skete i mange år gennem FinToto, som kan sidestilles med dansk trav- og galopsports eget spilleselskab DanToto, der blev oprettet i 1991.

Akkurat som det skete med DanToto blev også FinToto overtaget af det statslige spilleselskab, – herhjemme Dansk Tipstjeneste (Danske Spil) – i Finland Veikkaus, og herefter fik travsporten en procentuddeling af overskuddet i dette spilleselskab.

Fra årets start er finsk travsport imidlertid nu kommet med på statens budget.

Nu er vejen banet for en liberalisering, og meget tyder på, at ATG er klar i kulissen til at blive partner med finsk travsport – akkurat som vi kender det herhjemme fra.

Når spil på heste liberaliseres i Finland, vil Norge herefter være det eneste land i Norden, hvor der fortsat er et spillemonopol – kun RiksToto må udbyde spil på heste i Norge.

Kilde MT Hevoset