Finsk travsports største internationale dag er Finlandia Ajo-dagen i eftermiddag, og er udbyder ATG et fælles nordisk V75-spil.
Finlandia Ajo er et sprinterløb, som Tycoon Conway Hall med Steen Juul vandt i 2016.
Der er 110.000 Euro til vinderen, der desuden tilbydes en plads i Elitloppet.
Daniel Redén har allerede to heste i Elitloppet og kan få en tredje, hvis Hail Mary (Googoo Gaagaa) med Ôrjan Kihlström indfrier favoritværdigheden i eftermiddag.
Hail Mary kommer til Vermo-banen i Helsingfors med sejr i sin svenske sæsondebut i 1.12.3a/1640 m.
Der kommer 10 heste til start i løbet, der køres som V75-7.
Alessandro Gocciadoro er på plads med 6-årige italienske Catulla Jet (Maharajah), der er den hest i løbet med den mindste startpræmiesum – 110.990 Euro – Harl Mary topper med 1.389.383 Euro.
Catulla Jet imponerede ved sejr på Jägersro den 20. april i 1.11.2a/2140 m og bliver spændende at se, hvor den står kapacitetsmæssigt i dette felt.
Det gør en anden hest med tilknytning til Gocciadoro også.
Det er den ligeledes italienske 5-åring, Danao Degli Dei (Mago d’Amore) som trænes og køres af Adrian Kolgjini.
Efter Kolgjini modtog Danao Dehli Dei fra Gocciadoro er det blevet til fem fine sejre, men jo i noget anderledes selskab.
V75-spillet på Vermo starter klokken 15.00 og baneprogrammet (der også gjaldt til lørdagens løbsdag) kan downloades på dette link – klik her