Fin uge for Bondo
Efter en langsom indledning på sæsonen 2012 er Erik Bondo ved at have gang i sit materiale i Italien.
Alene her i marts måned er det blevet til fem sejre, men bemærkelsesværdigt er det, at fire af disse sejre er kommet siden den 21. marts!
I lørdags startede Erik Bondo tre heste på tre forskellige baner.
Det blev til to sejre og en 7. plads.
I Bologna vandt Mister Baby (Mr Vic) med Robert Andreghetti i 1.15.4a/1660m og i Montecatini var det National Trgf (Varenne) med Fed. Esposito), der var på vinderpladsen i 1.14.3a/1660 m.,
På Vincennes blev Mineiro As (Lemon Dra) med Eric Raffin nummer 7.
Søndag eftermiddag startede Erik Bondo blot en enkelt hest, nemlig Mo Vegh Lo (Lemon Dra) med F. Settimo Mollo i Torino, hvor den sejrede i 1.13.4a/1600 m.