TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Fin start for de danske farver på Jägersro

af | 30. jul 2024 | Nyheder

Efter de to første løb på Jägersro har dansktrænede heste allerede hentet 119.000 SEK i præmier, og så har en danskejet hest vundet og tjent yderligere 100.000 SEK.

Vejret er flot – banen fantastisk – på ATG Live taler de om, at den er ”selvspringende” – dvs. meget fjedrende – og der bliver da også løbet hurtigt i løbene.

Maharina Sun vinder foran Go Fast Shadow og Holly

I 1. løb var norske Maharina Sun (Maharajah) med Magnus Teien Gundersen storfavorit, og parret kørte til spids efter 500 meter og overtog dermed taktstokken fra Go Fast Shadow med Birger Jørgensen.

Go Fast Shadow åbnede i 1.09.6

Maharina Sun holdt sig foran hele vejen og vandt let i 1.12.9a/2140 m – præmie 100.000 SEk, mens Go Fast Shadow blev nummer to i 1.13.2 – præmie 50.000 SEK.

Danskfødte Holly med Joachim Løvgren besatte tredjepladsen i 1.13.4, mens Shallow med Flemming Jensen blev nummer fire i 1.13.4 – præmie 17.500 SEK.

Eva’s Yankee med Nicklas Korfitsen sluttede uplaceret i 1.14.0 efter galop.

Det gik bedre for Nicklas Korfitsen i 2. løb, hvor han blev nummer to med Hafa Go.

Let vinder blev Connors Broline (Twister Bi), der ejes af Henrik Poulsen og trænes og køres af Svend Dyhrberg.

Connors Broline vinder sikkert foran Hafa Go – Ivan Mauger nummer fire

Parret kørte til spids på første langside og overtog føringen fra Ivan Mauger med Victor Rosleff.

Igen var der tempo på løbet – Ivan Mauger lagde ud med 1.11.4/500 m – Connors Broline passerede 1000 meter efter 1.12.2 og sluttede af efter 1.11.6.

Connors Broline, der gik til start med 131.000 SEK i præmiesum, vandt sikkert i 1.12.2a/2140 m – præmie 100.000 SEK foran Hafa Go i 1.12.4 – præmie 50.000 SEK. Ivan Mauger nummer fire i 1.12.8 – præmie 17.500 SEK