TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Felix Halbak blev 3 års Stjerne

af | 25. sep 2024 | Nyheder

En lille trøst for nederlaget i Norsk Trav Kriterium var der tirsdag til Bjarne Fynbos topopdræt, Felix Halbak, der for Tom Erik Solberg vandt 3 års Stjernen på Bjerke.

Felix Halbak – og de andre!

I Norsk Trav Kriterium var Felix Halbak (Orlando Vici) spillet som næstfavorit og sluttede på en tredjeplads.

Tirsdag var Felix Halbak kæmpefavorit i 3 års Stjernen på Bjerke, og efter føring fra start blev det da også til en sikker sejr.

Det var Felix Halbak – og så de andre.

Felix Halbak, der afsluttede efter 1.11.6/500 m hjemførte førstepræmien på 30.000 Nok i 1.17.7a/2100 m foran Iaintnoquitter (Quite Easy) med Lars Anvar Kolle og Kalule Simoni (SJ’s Caviar) med Eirik Høitomt – begge i 1.17.8.

Felix Halbak har nu startet 10 gange – vundet 6 sejre 1 anden- og 2 tredjepladser, sat rekord 1.13.8 og har tjent 1.027.992 NOK.