I eftermiddag køres det årlige St Michels Race på Mikkeli-banen i Finland – og der er nærmest garanti for en fartfest.
![](https://i0.wp.com/travservice.dk/wp-content/uploads/2024/07/Sct-Michels-Race-Mikkeli.png?resize=400%2C308&ssl=1)
I fjor vandt Hierro Boko (From Above) med Sanntu Rantala i løbsrekorden 1.08.3a/1609m – og det var 10. gang at en vinder løb 1.10.0 eller bedre.
Første gang vindertiden blev bedre end 1.10.0 var tilbage i 2002, hvor Varenne med Giampaolo Minnucci sejrede i 1.09.8.
Løbet har været afviklet hvert år siden 1981 og arrangementet har udviklet sig så stort, at det nu omfatter tre dage – alene i fjor var der 16.595 tilskuere til løbene om søndagen.
Fredag med marked og golfturnering samt en træk-konkurrence for finske heste. Lørdag igen med marked, paneldiskussion omkring træning af heste og et løbsprogram om eftermiddagen efterfulgt af fest om aftenen.
I dag fortsætter markedet og løbsdagen, hvor St Michels Race er 10. løb med start kl. 15.43 (dansk tid).
Her kommer otte heste til start og feltet ser således ud:
1 Castor the Great (Maharajah) – Mats E. Djuse – Jörgen Westholm
2 Jason’s Camden (Muscle Mass) – Hannu Torvinen – Christa Packalen
3 Hierro Boko (From Above) – Jarmo Saarela – Risto Kuusisto
4 Denver Gio (Southwind Frank) – Alessandro Gocciadoro
5 Don Fanucci Zet (Hard Livin) – Ôrjan Kihlström – Daniel Redén
6 Kyle Web (Like a Prayer) – Henri Bollström – Timo Korvenheimo
7 Mellby Jinx (Ready Cash) – Daniel Wäjersten
8 Condor Bar (Love You) – Henna Halme
Eftermiddagens løb indledes med Nordens første løb for 2-åringer.
Her kommer der fem heste til start – hurtigst har Aelida Mania (Diamond Duo) løb i prøveløb med 1.19.5/2140 m.
Løbets distance er 1600 m auto