TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Familiedag på Skive Trav

af | 8. maj 2022 | Nyheder

Skive Trav er eneste danske væddeløbsbane, der er i gang denne søndag med et program for amatørkuske og montéryttere ligesom der afvikles ponyløb.

Løbene på Skive Trav indledes allerede klokken 11.00 og der er fem løb med totalisatorspil på programmet – fire trav- og et montéløb.

Løbene er pænt besat og uden de helt store favoritter, så der er mulighed for at hente en god gevinst, hvis man får sat krydserne de rigtige steder.

Løbsdagen indledes med et prøveløb, hvor ”problembarnet” Giantissimo skal i prøveløb med sin træner Morten Juul i sulkyen.

Umiddelbart er det svært at se ud fra de sidste fem starter, der er opført i programmet, at hesten skulle have dummet sig, men når Giantissimo skal i prøveløb skyldes det, at den blev bortvist fra start i et løb i Norge, hvor den kogte sammen i hovedet efter flere omstarter.

Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her