TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Extreme mod start i Frankrig

af | 3. dec 2024 | Nyheder

Nu er Extreme blev formeldt til de første løb på Vincennes.

Extreme hilser på naboen i sin boks i Frankrig

Med stor sandsynlighed komme Stald Cosmopolitans Extreme (Chocolatier) til start søndag den 5. januar på Vincennes i Prix de Lille – et løb over 2100 meter auto og med en samlet præmiesum på 90.000 Euro.

Løbet er åbent for europæiske heste i aldersgruppen 6-11 år og som max- har tjent 505.000 Euro.

-Jeg synes, det er et løb, der passer fint til Extreme, siger træner Erik Bondo. – Han starter med omkring 460.000 Euro.

-Det er en fin hest at arbejde med. Vi har siden han kom, brugt tiden til at lære hinanden at kende, men jeg har endnu ikke testet ham for alvor i træningen. Det kommer til at ske, når vi kommer tættere på start, siger Erik Bondo.

Erik Bondo har også formeldt Extreme til Prix de Luxembourg i Prix d’Amerique-weekenden.

Prix de Luxembourg køres om lørdagen og er åbent for 5-11 årige heste, der max. har tjent 800.000 Euro. Her er distancen også 2100 meter – den samlede præmiesum 100.000 Euro.