TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Excuse Me har aldrig været bedre

af | 17. aug 2022 | Nyheder

Tirsdag aften vandt Excuse Me med Henrik Thomsen sin tredje sejr i år og den 6-årige hoppe har allerede tjent mere i år end hun gjorde i hele 2021.

Excuse Me med Henrik Thomsen vinder foran Emma Häggenäsmed Joakim Løvgren og Alert Vendil med Ken Ecce

Hurtig, men temperamentsfuld – sådan kender vi Excuse Me, men med alderen synes Zola Boko-datteren at blive mere stabil.

Tirsdag aften kunne hun for sin træner Henrik Thomsen vinde på Jägersro i fine 1.12.7a/2140 m og det gav 35.000 SEK i præmier.

Ifølge travinfo.dk har Excuse Me nu startet 13 gange i år og vundet 3 sejre. Det er blevet til 130.829 kroner og rekorden er trykket til 1.11.5

I fjor startede Excuse Me 18 gange, vandt 4 sejre og tjente 114.478 kroner.

Henrik Thomsen havde også Blazing Star med til Jägersro, men den sluttede uplaceret.

Victor Rosleff fortsætter sin fine, stabile linje og vandt sæsonsejr nummer 32.

Det gjorde han med Taxi Out (Scarlet Knight) i 1.14.3a/2640 m – præmie 40.000 SEK.

Nu mangler Victor Rosleff blot syv sejre i at nå resultatet for hele 2021!