Med salget af en del af en drive-in parkering har Billund Trav fået et pusterum i 2016, men banens fremtid er ikke endeligt afklaret.
– Vi har fÃ¥et et pusterum med den afgørelse, der blev truffet pÃ¥ den ekstraordinære generalforsamling om at sælge en del af jorden til Hotel Propellen, siger Flemming Raundahl, formand for Billund Travklub som en kommentar.
-Nu venter vi blot på et positivt udspil fra Regeringen om totalisatorspillet, for først når det sker, ved vi om vi har en fremtid udover 2016 på Billund Trav.
-Jeg syntes, der var en positiv stemning på mødet i aftes, fortsætter Flemming Raundahl.
-Der var vel kun en enkelt, der stod frem og talte for at hele banen skulle sælges. Ellers var det den almindelige opfattelse blandt de mange fremmødte, at man i sin tid havde lavet banen  og samlet en million ind i aktiekapital med det formål at der skulle være en travbane, og det var opfafttelsen, at det skulle den da fortsætte med at være.
Tirsdagens ekstraordinære generalforsamling var indkaldt for at tage stilling til et købstilbud, der var indkommet om et køb af hele banen.
-Vi har gennem lang tid været meget utilfredse med informationsniveauet fra banens side, sÃ¥ derfor henvendte vi os – som aktionærer – pÃ¥ banens kontor i mandags, for at fÃ¥ lov til at se købstilbuddet, fortsætter Flemming Raundahl.
-Det kunne vi ikke, men vi fik at vide, at der var indkommet et tilbud på 45 millioner kroner – og efter vi havde fået det at vide, gik banen så offentligt ud med den melding.
-Måske er det derfor Propellen pludselig kom på banen. Jeg ved ikke, hvad de vil bruge arealet til, men kan tænke mig, at de måske vil sikre sig, at de har noget fri-areal, hvis travbanen skulle udstykkes som boligområde, siger Flemming Raundahl.
-Nu ser vi frem til at komme i gang med sæsonen den 3. marts, men der er ikke meget økonomi i at afvikle 18 løbsdage på en væddeløbsbane henover året.
-Der skal alternative indtægter til, og her vil vi gerne hjælpe banens bestyrelse med ideer. Vi har tidligere været fremme med ideer, men synes ikke vi  blev positivt modtaget. Det håber vi sker nu, for vi skal stå sammen om Billund Travbane, siger Flemming Raundahl