TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Et indblik i hestevæddeløbsspillets historie

af | 18. sep 2024 | Nyheder

Moderne danske spillere vil nok hovedsageligt associere betting med væddemål på sportsgrene som fodbold, basketball, håndbold, ishockey og tennis.

Charlottenlund Travbane omkring 1900-tallet

Moderne danske spillere vil nok hovedsageligt associere betting med væddemål på sportsgrene som fodbold, basketball, håndbold, ishockey og tennis.

Der findes dog også et stort område indenfor betting på hestesport, som faktisk er ekstremt populært blandt visse danskere.

Hele historien omkring hestevæddeløb er faktisk en af Danmarks ældste, når det kommer til sportsvæddemål, så der gemmer sig et fænomen der går forud for den ellers så populære fodboldbetting i Danmark.

Vi kaster et blik på hestevæddeløbs-fænomenet og belyser dets historie i Danmark gennem årene.

Hestevæddeløb lever i bedste velgående

Betting på hestesport i Danmark og resten af verden var tidligere forbeholdt væddeløbsbanerne, som selv havde spilleboder opsat til formålet.

Siden hele bookmakerbranchen blev digitaliseret er langt størstedelen af spilomsætningen nu rykket online. I dag vil man også kunne finde hestevæddeløb på de store casino sider, som netop ofte er kombinerede online casinoer og bookmaker-portaler.

Her vil man kunne få indblik i det stadig store udvalg af betting på diverse hestevæddeløb rundt om i landet.

En idé importeret fra England i 1700-tallet

Hestevæddeløb er ikke en oprindelig dansk idé, selvom fænomenet har en lang tradition i dansk kultur.

Vi skal faktisk til England i midten af 1700-tallet for at finde en forklaring på hvorfor hestevæddeløb pludselig fandt vej til Danmark.

Det var et royalt ægteskab mellem kong Christian den 7. og den engelske Dronning Caroline Mathilde, der banede vejen for hestevæddeløbets entré i Danmark.

Caroline Mathilde tog bogstaveligt talt ideen med sig fra England og den skulle vise sig at få nærmest øjeblikkeligt fodfæste i Danmark.

Få år efter brylluppet i 1766 blev de første væddeløb afholdt på Fælleden på Østerbro i København, som dengang var et endnu større grønt område end det er i dag.

Årelangt forbud og opblomstringen af galop

Den danske befolkning nåede ikke at nyde hestesporten synderligt længe, da den først kom til landet. Allerede få år efter det første løb på Fælleden blev foretagendet bandlyst. Der skulle derefter gå mere end 70 år, før sporten igen blev tilladt i starten af 1830’erne.

Herefter havde hestesporten dog endegyldigt fået fodfæste i Danmark – også rent juridisk.  Det første hestevæddeløb, der blev etableret for alvor i Danmark, var galoppen. 

Med galoppen introduceres danskerne for hestevæddeløb

Det første galopløb i Danmark blev afviklet i 1867 og blot året efter kunne danskerne for første gang officielt stifte bekendtskab med selve væddemålsdelen omkring hestesporten.

i 1868 blev det nemlig tilladt at spille penge på udfaldet af de pågældende galopløb i Danmark. Dengang foregik al pengespil på hestesport ude på de danske galopbaner.

Danske travløb gør sin entré

Kort efter at galopløbet var blevet introduceret og etableret i Danmark dukkede travløbet op få år senere. I 1885 blev de første travløb afviklet ved Lyngbyvejen i det nordlige København, og der skulle ikke gå andet end få måneder, før man også introducerede pengespil på udfaldet af disse nye travløb.

På daværende tidspunkt var der stadig ikke bygget officielle baner i Danmark, så al løb foregik på større græsarealer, som kunne passe til formålet.

Der skulle gå yderligere nogle år, før man anede konturerne af de i dag traditionsrige trav- og galopbaner rundt om i landet.

Charlottenlund og Klampenborg bliver de danske epicentre for trav og galopløb

Mange vil sikkert kunne nikke genkendende til navne som Charlottenlund Travbane og Klampenborg Galopbane, hvis de nævnes i dagens Danmark.

Det er der en årsag til eftersom der nærmest er tale om kulturhistoriske institutioner. Charlottenlund Travbane blev etableret og indviet helt tilbage i 1891 og har derfor over 130 år på bagen.

Det gør også travbanen til den ældste af sin slags i hele Norden.

Lidt under 20 år efter blev den i dag så velkendte Klampenborg Galopbane indviet.

På begge baner kunne man overvære de prægtige hestevæddeløb fra nye tribuner og samtidig gøre sine indsatser på de respektive løb via såkaldte totalisator-bokse på travbaneanlægget.

Det øvrige Danmark følger trop

Man kan roligt sige, at det nordlige København er selve dansk hestevæddeløbs vugge. Det var her at de første løb og baner blev etableret.

Med årene skulle hestesporten dog gå sin sejrsgang over det danske land. I starten af 1920erne besluttede Aarhus sig for at de også ville have en væddeløbsbane.

Den nye bane stod klar i 1924, mens den anden danske storby, Odense, anlagde sin bane i 1935.

Sidenhen fik også Aalborg sin egen væddeløbsbane i 1954, som stadig er aktiv, omend man overvejer at finde en ny placering for den gamle og traditionsrige væddeløbsbane.

I dag er der aktive væddeløbsbaner i stort set alle regioner af Danmark.

Dette er en betalt artikel